Press-on negle har taget skønhedsverdenen med storm, men mange spørger sig selv: "Er de egentlig skadelige for mine egne negle?" Svaret er heldigvis simpelt – nej, ikke sammenlignet med mange andre neglebehandlinger eller produkter som traditionel neglelak.
Hvorfor er press-ons et skånsomt valg?
Modsat neglelak, der ofte indeholder kemikalier og kan give allergiske reaktioner, er press-on negle allerede færdigmalede. Det betyder, at du undgår både lugt og direkte kontakt med potentielt skadelige stoffer. Press-ons er designet til at være hurtige og nemme at bruge uden at belaste dine naturlige negle.
Hvad med neglelim?
Neglelim er en præference for nogle, men der er visse ting, du skal være opmærksom på. Lim kan få dine press-ons til at holde længere, men det er ikke altid uden konsekvenser. Mange neglelim minder faktisk om superglue, som kan irritere huden og være besværlig at fjerne. Over tid kan ophobning af limrester også gøre det sværere at genbruge dine press-ons og kan skade dine naturlige negle. Så selvom lim er inkluderet i mange sæt, anbefaler jeg det ikke som det bedste valg.
Gelstickers – den klare vinder
Gelstickers er derimod den perfekte løsning til skånsom og nem påføring. De hverken slider på dine negle eller efterlader rester, når du tager dem af. Faktisk er de så nemme at bruge, at du hurtigt kan skifte look, alt efter humør eller anledning. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du har press-ons på i længere tid (over 1-2 uger), kan der begynde at samle sig bakterier mellem dine naturlige negle og press-ons. Så sørg for at give dine negle en pause indimellem.
Hvorfor vælge press-ons?
Press-ons er ideelle for dig, der ønsker et flot, professionelt look uden at bruge en formue eller timevis i en salon. De er praktiske, genanvendelige og tilgængelige i et hav af designs – fra det simple og elegante til det sjove og kreative. Hvis du vælger korte designs, får du desuden ekstra komfort og fleksibilitet i din hverdag.